Forskjeller

Her vises forskjeller mellom den valgte versjonen og den nåværende versjonen av dokumentet.

--- gripebrettet:intervaller [d.m.Y H:i] – admin
+++ gripebrettet:intervaller [d.m.Y H:i] – admin
@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ====== Intervaller ======
-Et **intervall** er avstanden mellom to toner. Det er en måte å betegne de forskjellige avstandene mellom tonene i en akkord eller skala.
+Et **intervall** er forskjellen i tonehøyde mellom to toner.
-Akkorder og skalaer kan defineres ved de intervallene som inngår i dem. Enten ved tonenes avstand fra grunntonen. Eller ved den innbyrdes avstand mellom tone oppover.
+Ta utgangspunkt i c-durskalaen (de hvite tangentene på et piano fra c).
+   c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c-d-e-f-g-a-b-c
+Hvilke distanser kan vi tilbakelegge mellom disse tonene?
+Det man har funnet er at det er tretten trinn det er verdt å merke seg!
+   c - d - e - f - g - a - b - c' - d' - e' - f' - g' - a'
+   2   3   4   5   6   7   8    9   10    11   12   13
+Disse tretten trinnene så interessante at de har fått sine egne navn.
+^ Tone ^ trinn | Intervall  |
+^ c-c | 1  | Prim       |
+^ c-d | 2  | Sekund    |
+^ c-e | 3  | Ters      |
+^ c-f | 4  | Kvart     |
+^ c-g | 5  | Kvint     |
+^ c-a | 6  | Sekund    |
+^ c-b | 7  | Septim    |
+^ c-c' | 8  | Oktav     |
+^ c-d' | 9  | None      |
+^ c-e' | 10 | Desim     |
+^ c-f' | 11 | Undesim   |
+^ c-g' | 12 | Duodesim  |
+^ c-a' | 13 | Tersdesim |
+Noen av disse trinene kan være store eller små. Andre kan være forminskede eller forstørrede
+**Sekunder** er noter som følger rett etter hverandre i skalaen. Så når du går fra note til note i skalaen så går du sekundvis.
+   Opp: c-d-e-f-g-a-b-c
+   Ned: c-b-a-g-f-e-d-c
+**Terser** får du når du hopper over 1 note:
+   Opp: c--e--g--b--d--f--a--c
+   Ned: c--a--f--d--b--g--e--c
+**Kvarter** når du hopper over 2:
+   Opp: c---f---b---e---a---d---g---c
+   Ned: c---g---d---a---e---b---f---c
+**Kvinter** når du hopper over 3:
+  Opp: c----g----d----a----e----b----f----c
+  Ned: c----f----b----e----a----d----g----c
+**Sekster** når du hopper over 4:
+  Opp: c-----a-----f-----d-----b-----g-----e-----c
+  Ned: c-----e-----g-----b-----d-----f-----a-----c
+**Septimer** når du hopper over 5:
+  Opp: c------b------a------g------f------e------d------c
+  Ned: c------d------e------f------g------a------b------c
+**Oktaver** (hopper over 6):
+  Opp: c-------c
+  Ned: c------c
+**None** = oktav + sekund
+**undesim** = oktav + ters
+**Duotesim** = oktav + kvart
+**Tersdecim** = oktav + kvint.
+Du bør pugge dem opp og ned.
+----
+Hvor mange toner er det mellom
+Akkorder og skalaer kan defineres ved de intervallene som inngår i dem. Enten ved avstanden FRA grunntonen eller avstanden innbyrdes MELLOM tonene.
 Slik kan C-durskalaen - do-re-mi-fa-sol-la-ti-do - defineres ved skalatonenes avstand til grunntonen: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7. Tallene her svarer til å telle opp de hvite tangentene på et piano fra C til B.
@@ Linje 92: / Linje 174: @@
 | Kvarten kan være ren (4), [forminsket (b4)] eller forstørret (#4) | undesimen kan være ren (11), [forminsket (b11)] eller forstørret (#11)  |
 | Kvinten kan være ren (5), forminsket (b5) eller forstørret (#5)   | [Duodesimen kan være ren (12), forminsket (b12) eller forstørret (#12)] |
-| Seksten kan være liten (b6) eller stor (6)                        | tersdecimen kan være liten (b13) eller stor (13)                        |
+| Seksten kan være liten (b6) eller stor (6)                        | tersdesimen kan være liten (b13) eller stor (13)                        |
 | Septimen kan være liten (b7) eller stor (7)                       |                                                                         |
@@ Linje 133: / Linje 215: @@
 | 13               | Liten none              | Minor nine               | b9         | C-Db       |
 | 14               | Stor none               | Major nine               | 9          | C-D        |
-| 16               | Stor Decim              | Major eleventh           | 10         | C-E        |
+| 16               | Stor Desim              | Major eleventh           | 10         | C-E        |
-| 17               | Ren undecim             | Perfect eleventh         | 11         | C-F        |
+| 17               | Ren undesim             | Perfect eleventh         | 11         | C-F        |
-| 17               | Forstørret undecim      | Augmented eleventh       | #11        | C-F        |
+| 17               | Forstørret undesim      | Augmented eleventh       | #11        | C-F        |
-| 19               | Ren duodecim            | Perfect twelfth          | 12         | C-F        |
+| 19               | Ren duodesim            | Perfect twelfth          | 12         | C-F        |
-| 20               | Liten tersdecim         | Minor thirteenth         | b13        | C-Ab       |
+| 20               | Liten tersdesim         | Minor thirteenth         | b13        | C-Ab       |
-| 21               | Stor tersdecim          | Major thirteenth         | 13         | C-A        |
+| 21               | Stor tersdesim          | Major thirteenth         | 13         | C-A        |
@@ Linje 171: / Linje 253: @@
 Interessant med heltoneskalaen er at hvis du harmoniserere den ved å ta annehver tone i skalaen, så finner du ikke annet enn seks <<aug>>-akkorder: Caug, Daug, Eaug, F#aug, G#aug, og A#aug.
+===== Intervaller med partall og oddetall på notearket =====
+Noter kan også leses ved å se på intervaller, avstanden mellom notene. I så måter er det verdt å merke seg er at for intervaller med ulike tall (oddetall) faller begge notene på strek eller begge på mellomrom. Og omvendt for intervaller med like tall.
+Studér illustrasjonen nedenfor. Alle intervaller med oddetall faller på en linje når grunntonen er på en linke.
+{{ :gripebrettet:intervaller-med-oddetall-og-partall.svg |Intervallet med oddetall kan gjenkjennes på at hvis den ene noten er på en linje, så også den andre på en linje.}}
+Terser er på neste linje, kvinter er to linjer opp eller ned, septimer er tre linjer opp eller ned osv.
+Noter med sekundavstand følger skalaen.
@@ Linje 339: / Linje 436: @@
-=== Liten tersdecim, b13 ===
+=== Liten tersdesim, b13 ===
-{{:gripebrettet:liten-sekst_paa-gitarhalsen_c-ab.png|Illustrasjon av liten tersdecim, b13, C til Ab}}
+{{:gripebrettet:liten-sekst_paa-gitarhalsen_c-ab.png|Illustrasjon av liten tersdesim, b13, C til Ab}}
-=== Stor tersdecim, 13 ===
+=== Stor tersdesim, 13 ===
 {{:gripebrettet:stor-sekst_paa-gitarhalsen_c-a.png|Illustrasjon av stor sekst på gitar fra C til A}}
@@ Linje 550: / Linje 647: @@
    ]—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|•| 13. bånd = Liten none = C-Db = b9
    ]—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|•| 14. bånd = Stor none = C-D = 9
-   ]—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|•| 16. bånd = Stor Decim = C-E = 10
+   ]—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|•| 16. bånd = Stor Desim = C-E = 10
-   ]—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|•| 17. bånd = Undecim = C-F = 11
+   ]—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|•| 17. bånd = Undesim = C-F = 11
-   ]—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|•| 21. bånd = Tersdecim = C-A = 13
+   ]—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|—|•| 21. bånd = Tersdesim = C-A = 13
 "**|~|**" representerer ett båndene på gripebrettet. Det er litt forvirrende at vi teller antall bånd fra 0, og teller intervaller fra 1. C